Politi: Kør forsigtigt - der er glat!

Der er glat derude, lyder meldingen fra politiet mandag morgen.

Flere politikredse opfordrer bilister til at køre varsomt, når de skal på arbejde mandag morgen.

Det er kombinationen af regnvejr søndag og frost natten til mandag, der gør, at vejene kan være særdeles glatte i hovedstadsområdet.

- Det har været frost og koldt her i nat, og vi har haft tre uheld på kort tid her til morgen, så jeg vil gerne opforde alle til at køre forsigtigt, siger vagtchef ved Københavns Vestegns Politi  Henrik Andreasen til TV 2 Lorry.

Vejdirektoratet advarer desuden om glatte veje i Ballerup, Egedal, Helsingør og Fredensborg kommuner.

Københavns Politi har via Twitter oplyst, at saltsprederne er ude i hovedstaden, og der er også blevet saltet mange andre steder i hovedstadsområdet natten til mandag.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik