Politi: Hurtige domme viser konsekvens

Politiet er glade for straksdomme, skriver DAGBLADET Roskilde. Ifølge ordensmagten bliver sanktionen brugt i langt højere grad end tidligere, og det har en god virkning, lyder det.

- Den ene dag kan vi tage en person med 200 gram amfetamin, og næste dag bliver vedkommende idømt 10 måneders fængsel. Der er god signalværdi i, at straffen kommer med det samme. Så er der en direkte konsekvens, siger Christian Reimer fra Midt- og Vestsjællands Politis specialgruppe.
Det har længe været muligt at afsige straksdomme, men ifølge politiet har domstolene været tilbageholdende med at bruge dem.
En straksdom kræver, at sagen er fuldt belyst, og at den sigtede erkender forholdet, og blandt andet den del har domstolene været skeptiske over for.
- Vi er nødt til at være sikre på, at der ikke er noget, som skal undersøges, inden vi afsiger dom. Ellers risikerer vi for eksempel at sende en psykisk syg mand i fængsel, som ellers skulle have været i behandling, siger Anja Olsen, sekretariatschef i Retten i Roskilde.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik