Foto: TV2/Lorry

Politi: Hold ekstra godt øje med børnene i Gribskov

Politiet opfordrer forældre i Gribskov til at holde ekstra godt øje med deres børn, for indenfor de seneste to uger er flere piger nemlig blevet antastet af en fremmed mand, skriver Frederiksborg Amts Avis

Manden forsøger at komme i snak og er efterfølgende fulgt efter pigerne,

senest er en 12-årig pige blevet antastet i bus 361 fra Helsinge Station.

Manden beskrives som lettere fedladen, mellem 35 og 50 år, med tykke kinder og kort hår.

Da han antastede den 12-årige pige i bus 361, bar han briller og var iklædt en mørk jakke med neon/orange striber.