Politi går til kamp mod indbrudstyve

Tænd lys! - Det skræmmer tyven væk. Sådan lyder budskabet i Københavns Vestegns Politis kampagne mod indbrud i juletiden.

December måned er skudt i gang, og selvom den kommende tid mest af alt er kendt for sine hyggelige julestunder, er den desværre også kendt som indbrudsmåneden over dem alle. 

På Københavns Vestegn er boligindbrud faktisk faldet med 20 procent i forhold til samme tidspunkt sidste år, men politiet hviller ikke på laurbærrene af den grund. 

quote Hvis den gode udvikling skal fortsætte, skal vi alle fortsætte med at gøre det svært for tyveknægte – særligt her i juletiden

Kim Christensen, politidirektør

- Der er god grund til glæde, når 440 familier færre end i fjor har undgået den ubehagelige oplevelse, et indbrud i hjemmet er. Men hvis den gode udvikling skal fortsætte, skal vi alle fortsætte med at gøre det svært for tyveknægte – særligt her i juletiden, siger politidirektør Kim Christiansen i en pressemeddelelse. 

Derfor lancerer Københavns Vestegns Politi kampagnen Operation Julelys, der skal lære danskerne, hvordan de sikrer deres hjem.

- Lys skræmmer tyven væk, for så kan han ikke arbejde uset, forklarer indbrudsekspert fra Københavns Vestegns Politi Bent Nikolajsen og anbefaler, at man investerer i tænd/sluk-ure, der tænder lys i mørket og får tyven til at vende om igen. 

Mød din lokale betjent

De næste par uger vil der rundt omkring i alle Vestegnens kommuner være mulighed for at hilse på det lokale politi og høre mere om Operation Julelys. Tjek din kommunes hjemmeside for at finde tid og sted. Der vil være masser af råd og vejledning at hente, men Københavns Vestegns Politi giver allerede her en række tips med på vejen, hvis du skal forlade dit hus sikkert: 

Tips og tricks

  • Sørg for, at det ser ud som om, der er nogen hjemme: Aftal eksempelvis med naboen, at de skubber posten ind ad brevsprækken, tømmer postkassen, smider affald i skraldespanden, rydder sne, fylder skraldespanden eller parkerer en bil i indkørslen. 
  • Gør huset sikkert med gode låse, vinduer og dør.
  • Fjern værdifulde genstande, så de ikke kan ses udefra.
  • Ryd op, så der ikke ligger redskaber i haven, der kan bruges til at brække et vindue op.
  • Men rod gerne med lidt legetøj i haven og lidt opvask på køkkenbordet.
  • Brug tænd/sluk-ure til lys og radio.
  • Kig også på din bolig med indbrudstyvens øjne: Er vinduer og døre i dårlig stand? Er der gode gemmesteder? Er hækken så høj, at tyven har arbejdsro til indbruddet? Har tyven gode flugtveje?

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik