Politi: Evakuering kan blive nødvendigt ved Roskilde

Myndighederne forbereder sig på at skulle hjælpe borgere ved Roskilde Fjord med at få beskyttelse fra vandet

Den stigende vandstand i Roskilde Fjord kan betyde, at nogle borgere kan vente at blive evakueret.

Det er en mulighed, som indgår i myndighedernes planlægning.

I bunden af fjorden trues også Vikingeskibsmuseet fredag af vandmasserne, som på grund af stormen er presset ned i fjorden.

I løbet af fredagen ventes vandstanden at stige, og den kan nå helt op på to meter over det normale, lyder det i en prognose fra DMI.

- Sammen med kommunen vurderer vi løbende situationen, siger Simon Schwaner, der er talsmand hos Midt- og Vestsjællands Politi.

- Det er muligt, at der skal ske evakuering af enkelte husstande. Det er en mulighed, vi planlægger for, siger Simon Schwaner.

I givet fald vil det berøre borgere i Jyllinge og muligvis andre steder.

Allerede torsdag aften hjalp Beredskabsstyrelsen med at uddele sandsække til folk, der bor i Jyllinge.

DMI har udsendt varsel om forhøjet vandstand flere steder i landet. Det gælder også Isefjorden, Limfjorden, Storebælt og Smålandsfarvandet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik