Politi efterlyser Suzuki Swift efter nedskydning på Amager

Politiet vil gerne finde en hvid Suzuki Swift efter skuddrama foran kaffebar på Amager.

Politiet efterlyser en hvid Suzuki Swift med registreringsnummer AD 57 221 efter søndagens skuddrama, hvor to mænd blev skudt ned foran Riccos Kaffebar på Holmbladsgade på Amager.

Det oplyser Københavns Politi til TV 2 Lorry.

- Det er den bil, som gerningsmændende er kommet til og fra stedet i. Det er en femdørs, og den blev stjålet tilbage i april måned på Frederiksberg, siger efterforskningsleder ved personfarlig kriminalitet, Rene Frederiksen, til TV 2 Lorry.

En gruppe på fire-fem personer sad søndag aften ude foran Riccos Kaffebar, da en hvid Suzuki Swift kørte forbi og affyrede skud. Vidner fortæller, at skuddene blev affyret to  to hætteklædte personer.

Dagen derpå: TV 2 Lorry har tirsdag besøgt Holmbladsgade, hvor lokale beboere er dybt påvirkede af skuddramaet mandag aften. 

Den hvide bil kørte efterfølgende ned ad Holmbladsgade og i retningen af Vermlandsgade.

En 24-årig mand og en 28-årig mand blev ramt af skud ved den dramatiske episode, der fandt sted kort efter klokken syv søndag aften. Både de to personer, og de andre personer, som de var i selskab med uden for kaffebaren, er kendte af politiet.  

Københavns Politi vil dog indtil videre ikke oplyse, hvordan politiet kender de to mænd, ligesom ikke vil fortælle om, hvorvidt de to mænd har relationer til bandemiljøet.

Hvis man har oplysninger, som man tror kan hjælpe politiet i sagen, bedes man kontakte 114.
 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik