Politi efterlyser gerningsmænd bag groft overfald

Tre gerningsmænd bag et voldeligt overfald den 22. juni på Dybbølsbro Station efterlyses.

Billeder og video af de mistænkte er blevet slettet på opfordring af politiet, efter de har modtaget adskillige gode tips i sagen.

Københavns Politi beder nu offentligheden om hjælp i en sag om et voldeligt overfald på Dybbølsbro Station ved storcentret Fisketorvet, som fandt sted lørdag aften den 22. juni.

Det oplyser politikredsen i en pressemeddelelse.

Politiet offentliggør derfor billeder af de tre gerningsmænd, som står bag det umotiverede overfald, hvor en tilfældig forbipasserende blev offer for gerningmændenes vold klokken 21.45.

Ved hændelsen gik de tre - tilsyneladende bevidst - ind i deres offer.

- De begynde efterfølgende at slå løs på manden med brædder, som har været brugt til afspærring i forbindelse med vejarbejde på broen, skriver Københavns Politi.

Manden blev blandt andet ramt på halsen og hovedet, hvor han fik en dyb flænge.

Efter overfaldet fortsatte gerningmændene i retning mod Fisketorvet.

Signalement af de tre gerningsmænd:

A:

  • Mand på ca. 16-23 år og mellemøstlig af udseende
  • Ca. 180-190 cm og spinkel af bygning med mørkt hår
  • Han var iført sort kasket, solbriller, sort trøje, lyse bukser og mørke sko

B:

  • Mand på ca. 16-23 år og mellemøstlig af udseende
  • Ca. 170-180 cm og almindelig af bygning med mørkt hår, kortklippet i siderne
  • Han var iført solbriller, lys træningstrøje med lynlås foran og hvide striber langs ærmerne, samt mørke bukser og mørke sko

C:

  • Mand på ca. 16-23 år og mellemøstlig af udseende
  • Ca. 170-180 cm og almindelig af bygning med mørkt hår, kortklippet i siderne
  • Han var iført grå hættetrøje, lyse cowboyshorts og mørke sko

Har du viden om sagen, kan Københavns Politi kontaktes på 33 14 14 48 eller nærmeste politistation på 114.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik