Politi efterlyser børneoverfaldsmand

11-årig pige er det seneste offer for en mand, der overfalder børn i Birkerød. Politiet efterlyser nu manden.

Birkerød i Nordsjælland er plaget af overfald på børn. På ni måneder er fem børn blevet overfaldet af en ukendt mand. Senest er det gået ud over en 11-årig pige. Nu beder politiet offentligheden om hjælp.

Nordsjællands Politi mistænker, at det er den samme gerningsmand, der står bag samtlige overfald, da fremgangsmåden er den samme ved alle overfald. Manden griber fast i pigerne og prøver at kysse dem.

'Vi kan ikke være sikre på, at det er den samme mand, men det er påfaldende, at gerningsmanden bruger samme fremgangsmetode. Derfor har vi også inddraget de fire ældre sager i efterforskningen af den seneste sag, siger vicepolitiinspektør Henning Svendsen fra Nordsjællands Politi til TV 2 Lorry.

Den seneste sag omhandler en 11-årig pige, der blev overfaldet, da hun var på vej hjem fra skole den 19. maj. Pigen blev væltet omkuld på Nobisvej i Birkerød, hvorefter gerningsmanden prøvede at kysse hende. Det lykkedes pigen at vriste sig fri og give et detaljeret signalement til politiet.

Nordsjællands Politi har netop offentliggjort pigens signalement på Facebook. Gerningsmanden beskrives som:

- Mand på 25-30 år, ca. 175-180 cm høj, spinkel af bygning, men veltrænet.

- Han var lys i huden, havde markerede kindben og en tynd næseryg.

- Han talte dansk uden accent og dialekt.

- Han havde en tatovering, som forestillende omridset af en stjerne, mellem tommelfingeren og pegefingeren på venstre hånd. Tatoveringen var umiddelbart sort og af ældre dato.

- Han var iført en sort halsedisse i tyndt stof uden skrift/mærke eller lignende, som var trukket helt op over ansigtet og uden huller til øjnene.

- Han havde mørkeblå hættetrøje på med lommer på maven, og hætten var trukket op over hovedet. Han bar lyse jeans med vidde i benene, og jeansene virkede for store.

- Han havde hvide højskaftede adidas sko på med sorte striber.

Har du set denne mand, bedes du kontakte politiassistent Camilla Lund på cel003@politi.dk eller ringe 114.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik