63-årig kvinde dræbt - mistænkt på fri fod

En 63-årig mand mistænkes for at have forbindelse til drabet.

Nordsjællands Politi efterforsker et drab i Hillerød, hvor en 63-årig kvinde er fundet død i sin lejlighed på Møllebakken tirsdag morgen.

Det skriver Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Kvinden blev fundet i lejligheden klokken 08.03, oplyser politiet.

Politiet ønsker omkring klokken 16 ikke at udtale sig yderligere om sagen.

Politiet mistænker en 63-årig mand fra Gørløse for at have forbindelse til drabet. Den mistænkte er fortsat på fri fod.

- Manden har en relation til den dræbte kvinde, der er imidlertid ikke tale om en familiemæssig relation, skriver politikredsen og fortsætter:

- Politi har som et led i efterforskningen i dag været på mandens adresse i Gørløse. Manden var ikke til stede på adressen og efterlyses i politiets systemer, skriver Nordsjællands Politi.

Nordsjællands Politi oplyser ikke, hvordan kvinden er blevet dræbt, mens det også er uklart, hvilken relation den afdøde og den efterlyste mand havde.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik