Politi efter derby-ballade: Næste kamp spilles i dagslys

Politiet vil fremrykke det næste opgør mellem Brøndby og FCK efter tilskuerballade i pokalsemifinale.

Når Brøndby næste gang tager imod FC København på fodboldbanen, bliver kampen spillet i dagslys.

Det slår Københavns Vestegns Politi fast over for TV 2 Sport efter tilskuerballaden i forbindelse med onsdagens pokalsemifinale på Brøndby Stadion.

Læs også: Tåregas og stenkast ved Brøndby Stadion efter pokalskuffelse for hjemmehold

- Næste kamp, som skal spilles herude, den skal spilles i dagslys, siger politiinspektør Mogens Lauridsen til TV 2 Sport.

Han forklarer, at flere Brøndby-fans forsøgte at komme igennem politiets afspærringer for at få fat i udeholdets tilskuere.

Flere politibetjente stod i vejen for de aggressive Brøndby-fans, der ikke umiddelbart lod sig stoppe.

- De vælger så at angribe de politifolk ret voldsomt, og for at redde sig selv så vælger politifolkene at anvende tåregas, forklarer Mogens Lauridsen.

FC København sikrede sig en plads i pokalfinalen med en 1-0-sejr. Det første opgør på FCK's hjemmebane var endt 1-1.

Også i forbindelse med den første kamp i Telia Parken var der problemer med aggressive Brøndby-fans, der efter slutfløjt kastede jernrør og andre genstande efter hjemmeholdets spillere.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik