Politi: Brande i bil og sommerhus var påsatte

Natten til tirsdag måtte 12 brandfolk fra Østsjællands Beredskab haste til  Hedehusene, hvor en bil og et sommerhus stod i brand. Nu melder politiet, at de to brande var påsatte.

- Vi har haft teknikere ude og undersøge de to brande nærmere, og alt tyder på, at de er påsatte. Der er simpelthen gået ild i steder, der normalt ikke går ild i, siger Jacob Ulrich Krogh, der er efterforskningsleder ved Københavns Vestegns Politi, til TV 2 Lorry.  

Umiddelbart har politiet ikke noget motiv til de påsatte brande, men politiet vil nu efterforske sagen nærmere.

- Vi har afhørt ejeren af sommerhuset, og nu skal vi afhøre nogle vidner. Vi skal også afhøre ejeren af sommerhuset igen, siger efterforskningsleder Jacob Ulrich Krogh til TV 2 Lorry.

Østsjællands Beredskab fik en melding om en brand på Kallerupvej 53 i Hedehusene ved 4-tiden natten til tirsdag. I første omgang gik meldingen på, at der var ild i en bil. Da brandfolkene nåede frem til adressen, kunne de se, at der også var ild i et sommerhus omkring 50 meter fra den brændende bil.  

Bilen udbrændte, mens sommerhuset fik store materielle skader. 

Hvis man har oplysninger om de to brande, kan man kontakte Københavns Vestegs Politi på telefon 43 86 14 48.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik