Politi: Bøder var bilisters egen skyld

Nordsjællands Politi afviser i retten, at dårlig skiltning var årsag til tusindvis af fartbøder og frakendelser af kørekortet.

I en opsigtsvækkende sag har 170 bilister valgt at gå rettens vej i utilfredshed med, at de har fået frakendt kørekortet for at have kørt for stærkt på Helsingørmotorvejen. På samme dag i juli 2015 blev der udskrevet over 2.500 fartbøder på strækningen, men bilisterne mener skiltningen var for dårlig. Det afviser Nordsjællands Politi.

quote Bilisterne har i min verden været uopmærksomme

Per Lundbæk Nielsen, Nordsjællands Politi

- Bilisterne har i min verden været uopmærksomme, sagde den operative leder af færdselsafdelingen i Nordsjællands Politi, Per Lundbæk Nielsen, ifølge Frederiksborg Amts Avis, da han fredag vidnede i sagen ved Retten i Lyngby.

På grund af vejarbejde havde der i længere tid været en hastighedsbegrænsing på 80 kilometer i timen på strækningen, men de mange bilister røg i fartfælden, da fartgrænsen i en periode blev sat yderligere ned til 50 kilometer i timen.

- Der var så mange forhold, der gjorde, at hvis ikke man satte hastigheden ned, så var det for mig ren og skær uopmærksomhed, sagde Per Lundbæk Nielsen ifølge Frederiksborg Amts Avis i retten.

Der falder dom i sagen på torsdag.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Trafik

Kystbanetog

playForringelser på Kystbanen - nordsjællandske borgmestre frustreret

20190131-162034-L-1920x1281we

Udiplomatisk parkering: Her er ambassaderne med flest ubetalte parkeringsbøder

lyskryds

Radikal byrådskandidat: Trafiklys skal have kjole og langt hår

Øresundstunnelen vanvidsbilisme

playMinister garanterede kontrol med vanvidsbilisme i Øresundstunnelen – men et år senere er intet sket

Lyngby-Taarbæk

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere