Politi: Bedrager har krævet 10.000 for kæledyr

30-årig mand er sigtet for flere tilfælde af bedrageri. Han har blandt andet presset penge ud af seks kæledyrsejere.

Man skal være varsom med henvendelser fra fremmede på nettet. Det kan mindst seks københavnere skrive under på, efter de er blevet snydt af en 30-årig mand, der påstod at være i besiddelse af deres kæledyr.

Manden henvendte sig til folk, som havde efterlyst deres forsvundne kæledyr på nettet og via sociale medier. Her gav han udtryk for, at han kunne skaffe kæledyrene tilbage til ejerne mod betaling af en 'dusør.

'Han har prøvet at presse penge af dem. I flere tilfælde er det lykkedes. Beløbet er forskelligt fra sag til sag. Det højeste beløb er 10.000 kroner', siger vicepolitikommissær Tommy Keil til TV 2 Lorry.

Ud over de seks sager om kæledyr har den 30-årige mand også prøvet at afpresse ejerne af en båd og en kostbar bil, oplyser Københavns Politi.

Der har været flere lignende sager i hovedstadsområdet, men Københavns Politi ved ikke, om det er den mand, der nu er anholdt, som også står bag de andre afpresningssager.

- Vi kan ikke udelukke det, men vi har ikke nogen beviser, siger Tommy Keil til TV 2 Lorry.

Den 30-årige mand er nu anholdt og sigtet for otte bedrageriforhold. Bedrageri har en straframme på op til halvandet års fængsel.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik