Pokerspillere får flere fællesskaber

Pokerspillere vil gerne have kolleger omkring sig, når de spiller mod andre pokerspillere rundt omkring i verden via Internettet. Derfor har Danmarks første kontorfællesskab for pokerspillere, Pokerkontoret, i det indre af København, succes, oplyser P4 København.

Pokerfeberen har tag i mindst 200.000 danskere, der
regelmæssigt spiller poker over nettet, og folkene bag
Pokerkontoret har netop slået dørene op til endnu to kontorer -
på Christianshavn i København og i Århus.

- Det er rart at se nogle mennesker og opleve andre, der har
samme problemer som en selv. Det kan være hårdt at have tabt en
månedsløn på en dag, og så kan det godt være lidt ensomt at være
pokerspiller, siger Kristian Haslev, der er en af brugerne af
Pokerkontoret, til P4 København.

Et skrivebord blandt unge mænd med klikkende mus og skæve
arbejdstider koster omkring 4.000 kroner om måneden.

Der er formentlig omkring 500 fuldtidsspillere i Danmark,
vurderer folkene bag Pokerkontoret.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik