Plejepersonale krammer beboere: "Det giver stjernestunder"

Et plejecenter i Roskilde har fokus på at holde i hånd og give beboerne kram. De ser store ændringer.

- Føler du dig lidt nervøs? 

77-årige Grethe er dement, og hun bor på Plejecenter Astersvej i Roskilde. Her bliver hun mødt af et kram og Brian Andersens arm, som er solidt placeret om hendes skulder. Hun sidder tæt op af social- og sundhedsassistenten i sofaen. 

For fire år siden begyndte de ansatte i plejecenteret, der huser 50 demente beboere, at fokusere på bevidst berøring.  

- Jeg blev opmærksom på begrebet hudsult. Altså, når man ikke får opfyldt sit behov for fysisk kontakt og berøring, siger centerleder Gitte Limkilde og uddyber: 

- Det er specielt vigtigt hos mennesker, der ikke bor med familien, og vores beboere med en demenssygdom har ekstra brug for fysisk omsorg. 

Kultur tager tid

Personer med demens har i særlig grad brug for at føle sig trygge, og Kristeligt Dagblad har tidligere skrevet om plejecenteret, og hvordan fysisk kontakt gør nytte i ældreplejen.

Personalet er blevet efteruddannet i den professionelle berøring og følger eksempelvis en hilsen op med et kram. 

- Når man har en demenssygdom, forstår man ikke den verden, man er i. Man bliver urolig og trygheden er svær at finde. Så vi finder ind til det, som skaber trygheden, ved berøring, fortæller centerlederen i 'Go' morgen Danmark'.

De ansatte tager beboerne i hånden, holder om dem, når de sidder i sofaen, ved spisebordet eller i andre situationer, hvor det giver mening. Hver fredag bliver der danset. 

- Man kan godt have travlt, men hvis det bliver en del af hverdagen at starte med et knus, så bliver det helt naturligt. Men det tager tid at skabe sådan en kultur, siger Gitte Limkilde.

Er begyndt at få øjnene op

Ældre Sagen ser berøring som en af flere metoder i arbejdet med demente. 

- Det er én blandt en række indsatser, der er gavnlige for folk med demens, som vi oplever, at kommunerne er begyndt at få øjnene op for. Om det er berøring, musikterapi eller marte meo (hvor man bruger video til at analysere samspillet, red), siger seniorkonsulent Anja Bihl-Nielsen fra Ældre Sagen. 

Ældre Sagen anbefaler også såkaldte åbne plejehjem, hvor beboerne kan være sammen med børn og her opleve en anden form for kontakt. 

- Det giver anledning til nogle stjernestunder, fordi der er en krop, der hviler sig ind til én på en naturlig måde, siger Anja Bihl-Nielsen.

Der sker helt vidunderlige ting

Sygeplejerske Charlotte Voetmann har specialiseret sig i neuropædagogik, og hun underviser blandt andet medarbejdere på plejecentre i at bruge berøring i deres hverdag.

- Når vi rører ved mennesker over tid, producerer vi og udløser et oxytocin (særligt hormon, red.), der er direkte angstdæmpende, tillidsskabende og tryghedsskabende. Det er tankevækkende, at når vi begynder at røre ved de ældre, begynder de at falde til ro, bliver nærværende, smilet kommer frem. Der sker helt vidunderlige ting, siger hun. 

Man kan eksempelvis give trykmassage, i forbindelse med at man smører den ældres fødder ind om aftenen. Men det skal være naturligt for de ansatte, og det er også en del af udfordringen.  

- Begynder vi at røre ved en person, og vi selv synes, det føles forkert, så bliver vores hænder stive, siger Charlotte Voetmann.

Hun håber, at sansemæssig stimuli også bliver noget, personer med særlige behov kan få tildelt i fremtiden, og mener, det bør være et emne til kommunalvalget.

- At man kan visitere en halv til en hel time dagligt i en periode på tre måneder til de, der har brug for det, foreslår sygeplejersken.

Hver fredag danser beboerne på plejehjemmet. 

Bruger meget lidt sovemedicin

Helt konkret oplever centerlederen fra Plejecenter Astervej, at kontakten har hjulpet på flere områder. 

- Vi kan se, at vores beboere sover bedre. Vi bruger meget lidt sovemedicin i dag. Når vores beboere skal spise, virker berøringen beroligende, og de føler sig mere trygge i en hverdag, hvor alt hele tiden er nyt.

Gitte Limkilde mener ligesom Charlotte Voetmann, at det kræver noget af medarbejderne, der ikke må være bange for den fysiske kontakt, men samtidig bør være bevidste om, hvor grænsen går. 

- Vi kender beboerne rigtig godt, så vi kender deres historie og ved, hvornår deres grænser overskrides, og hvornår et ekstra knus er på sin plads, siger centerlederen.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik