Plejehjemsbeboere får klippekort til valgfri hjælp

En shoppetur, en tur på scooteren eller hjælp til igen at kunne være værtinde for familie og venner. En ny klippekortsordning på Københavns plejehjem giver de ældre beboere en ny frihed til selv at bestemme.

Ordningen har kørt som pilotforsøg på Plejecentret Bomi-Parken på Amager et halvt år, og der er nu udviklet en model, som udrulles på alle Københavns plejehjem.

Klippekortet har tidligere kun været for københavnere, der modtager hjemmehjælp, men kortet vil nu også nå ud til cirka 3.100 københavnske plejehjemsbeboere.

- Klippekortet er et nybrud inden for vores ældrepleje. De mange forskellige ønsker, de ældre har, understreger, hvor forskellige vi er, og hvor vigtigt det er for livsglæden at kunne fortsætte med at gøre de ting, man rigtig godt kan lide, siger sundheds- omsorgsborgmester Ninna Thomsen (SF).

- Også selvom man er nået op i en høj alder og bor i plejebolig. Klippekortet giver ekstra valgfrihed og medbestemmelse, og det er helt afgørende for mig, at ældreplejen forsætter med at udvikle sig i den retning - selvfølgelig også på plejehjemmene, siger sundheds- omsorgsborgmester Ninna Thomsen, der gerne ser plejehjemmenes klippekort på dette års finanslov.

Københavns klippekort til hjemmeplejemodtagere kom på Finansloven sidste år og blev dermed ubredt til alle landets kommuner.

Fakta: Klippekort på plejehjem

Københavns klippekort på plejehjem er finansieret via den tidligere regerings ældremilliard og koster godt 8 mio. kroner årligt. På plejehjemmene giver kortet en halv times ekstra tid med en medarbejder hver anden uge. De ældre kan også spare klippene sammen og få op til tre timer ad gangen. I hjemmeplejen får de ældre en halv times ekstra hjælp hver uge, og kan ligeledes spare klippene sammen, hvis de ønsker det.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik