Plejefirma sjusker med pillerne hos alzheimer-patient

Naboen til en alzheimer-patient mener ikke, hjemmehjælperne giver den ældre mand tilstrækkelig pleje.

Hjemmehjælperne har ikke tid nok, og det bliver ikke tjekket, om deres arbejde er gjort ordentligt.

quote I sidste uge åbnede jeg et køkkenskab og fandt over 150 piller, som havde været stillet frem, men som bare lå løst inde i skabet.

Margit Suhr

Det mener Margit Suhr, der bor i Dronningmølle i Gribskov Kommune og er nabo til en 75-årig enkemand med alzheimer. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Hun fortæller, at både hun og hendes mand ser den 75-årige flere gange ugentligt, og at de oplever, at plejen han modtager, ikke udføres godt nok. 

Eksempelvis forklarer hun, at når den 75-årige om morgenen skal køres til det dagcenter, han besøger tre gange ugentligt, er han ofte ubarberet, uvasket og i beskidt tøj.

- Det værste er, at de ikke hjælper ham med at få sin lægeordinerede medicin. De stiller bare pillerne frem, men de tjekker ikke, om han tager dem. I sidste uge åbnede jeg et køkkenskab og fandt over 150 piller, som havde været stillet frem, men som bare lå løst inde i skabet. Det samme oplevede vi en dag i juli, siger hun til Frederiksborg Amts Avis.

Medicinen, der gives, er smertestillende piller, piller mod forhøjet kolesteroltal, syreneutraliserende piller mod mavesår, piller mod sur mave og piller, der kan modvirke alzheimer. 

Margit Suhr forklarer, at hun både har været i kontakt med Gribskov Kommune og med det pågældende plejefirma.

Hvor plejefirmaet mener, at naboen modtager den hjælp, kommunen har visiteret ham til, så er hendes oplevelse, at plejen bliver værre og værre.

- Jeg har gjort, hvad jeg synes, man bør gøre. Det er som om, at man bare tager det ad notam, hvad jeg siger. Nu synes jeg, at man snart bør reagere på kritikken, siger hun til avisen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik