Plejefirma fyret på gråt papir: "Der har været for mange møgsager"

Gribskov Kommune vil opsige kontrakten med plejefirmaet Attendo. - Der har været for mange møgsager, siger formand for Ældre, Social- og Sundhedsudvalget.

Det omstridte plejefirma Attendo er snart fortid i Gribskov Kommune.

Så klar lyder udmeldingen fra en enig konstituering i kommunen, som samtidig erkender, at der ikke har været de fornødne midler til at løfte ældreområdet tilstrækkeligt. 

- I budgettet har vi lagt to gange 25 millioner ind for at understøtte hjemmeplejen. Nu skal vi bruge den tid her på at skabe skabe et sameberjde, så vores borgere kan blive trygge, siger formand for Ældre, Social- og Sundhedsudvalget, Pia Foght, soc.dem., til TV 2 Lorry.

Men på trods af at den tiltrængte kapitalindsprøjtning til området er nødvendig for at opnå den service, som kommunen ønsker, bliver det ikke Attendo, der skal løse opgaven.

- Man kan uden at overdrive sige, at det har været et samarbejde, som har været svært med administrationen i Attendo, siger Pia Foght og tilføjer:

- Der er løbet for meget vand i åen til, at vi kan samarbejde med Attendo fortsat.

Møgsager har fjernet tilliden

De mange sager omhandler blandt andet en 91-årig kvindes dødsfald, som skete efter manglende og dårlig behandling. 

Desuden har Attendo tidligere opkrævet mere end 13,4 millioner kroner fra kommuner for opgaver, som de ikke udførte. Ifølge flere ansatte fra plejefirmaet var der tale om bevidst snyd, mens Attendo selv fortalte, at opkrævningen af millionerne skete ved en fejl.

Alle sager, derer medvirkende til, at politikerne i Gribskov Kommune ikke stoler på Attendo.

- Attendo har budt ind på, at de vil løse det, men nu har vi trukket stikket. Vi har ikke tillid til, at opgaven kan løses. Der har været for mange møgsager, siger Pia Foght til TV 2 Lorry. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik