Plejefirma blev fyret: Nu går de til modangreb

Plejefirmaet Attendo reagerer på opsigelse af aftale med opsigtsvækkende kritik af Gribskov Kommune

Tidligere i dag meddelte Gribskov Kommune, at de opsiger deres aftale med plejefirmaet Attendo, som står for hjemmeplejen til kommunens borgere. Politikerne i Gribskov har besluttet, at der skal gennemføres et nyt udbud om plejen til borgerne. Nu går Attendo til modangreb.

Og hvor Gribskov Kommune har valgt at opsige samarbejdsaftalen med virkning fra december 2019 - så vil Attendo meget gerne have, at det går hurtigere.

-I Attendo er vi enige med kommunen i, at samarbejdet bør afsluttes, og vi så i virkeligheden gerne, at kommunen opsagde aftalen hurtigere end hvad de med denne beslutning lægger op til. Der er lang tid til december 2019”, udtaler Dorte Dahl, der er regionschef i Attendo.

-Gribskov mangler fokus

Og så skruer hun ellers bissen på:

-Gribskov Kommune har vist sig som en samarbejdspartner, der mangler fokus på kerneopgaven; at levere god og ordentlig service til borgerne. Vi har en stærk faglighed i Attendo, som kommer til udtryk i bl.a. København, Greve og Kolding, hvor vi leverer hjemmepleje, og hvor samarbejdet fungerer rigtig godt.

Hun forklarer videre, at Gribskov Kommune bør opsige samarbejdet med det samme - for at beskytte medarbejderne i plejevirksomheden.

-Vores medarbejdere er faglige spydspidser, som hver dag er oprigtigt optagede af at hjælpe borgerne. De seneste måneders debat om samarbejdet har betydet, at medarbejderne ikke har fået arbejdsro, hvilket ikke er i orden. Vores medarbejdere er dedikerede til deres arbejde og fortjener respekt for deres indsats og faglighed, ligesom de fortjener et sundt arbejdsmiljø, meddeler hun.

-Kommunen ønsker ikke at finde løsninger

Attendo har flere gange mødt hård kritik under sit samarbejde med Gribskov Kommune. Men Dorte Dahl mener, at kommunen har været meget lidt interesseret i at finde løsninger.

-Vi har fx gentagne gange gjort opmærksom på problemerne med faktureringssystemet, at kommunens dokumentationssystem ikke virker optimalt, som Styrelsen for Patientsikkerhed også har påpeget, at de beskrevne indsatser i Gribskov ikke modsvarer de seneste par års opgaveglidning mellem region og kommune og at rehabiliteringsindsatsen ikke er tilpasset efter den er gået fra projekt til drift. Vi har kontinuerligt søgt dialogen med kommunen men ikke oplevet, at de har ønsket at finde løsninger i samarbejde med os, forklarer hun.

Gribskovs borgmester, Anders Grner Frost er forundret over modangrebet fra Attendo.

-Det er uklogt. Men jeg er jo ikke deres presserådgiver - jeg synes dog, at man må tage et ansvar som privat leverandør - det er jo trods alt dem, der har budt på opgaven. Så ville det da klæde dem at være bare en lille smule ydmyge her, siger han.

Tidligere i dag har borgmester Anders Gerner Frost slået fast, at Attendo naturligvis godt kan deltage, når plejen kommer i udbud igen

Vi har også spurgt Attendos Dorte Dahl, hvordan hun og virksomheden forholder sig til et nyt udbud.

Vil Attendo byde igen?

-Det kommer helt an på, hvordan et nyt udbud bliver lagt, sig hun.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik