Plejecentre fejrer Dannebrog med snaps og kartofler

Traditionen tro fejrer plejecentre i Storkøbenhavn valdemarsdag med nye kartofler og snaps.

Valdemarsdag er eftersigende den dag, hvor Dannebrog i 1219 dalede ned fra himlen til Kong Valdemar. Men for de ældre på plejecentrene er det også en dag med snaps og nye danske kartofler.

For siden 2000 har ældre på landets plejehjem kunne fejre valdemarsdag med lidt godt til ganen og maven helt kvit og frit. 

Bag initiativet står nemlig Danmarks Kartoffel Råd i samarbejde med Flensted, Bladkompagniet og Aalborg Akvavit, som hver især har doneret snaps, kartofler og levering til 60 plejecentre i Storkøbenhavn og i resten af landet:

- Fejringen af valdemarsdag er en skøn begivenhed med hyggeligt samvær for de ældre, og det er vigtigt for os at hylde de gode stunder som opstår, når man mødes over en bid mad og akvavit, siger Morten wilms, Kategorichef hos Aalborg Akvavit.

Hvad er valdemarsdag?

Markerer dagen, hvor Dannebrog ifølge sagnet faldt ned fra himlen.

Den historiske begivenhed skulle have fundet sted i 1219 ved Lyndanise i Estland under et af Kong Valdemar 2. korstog.

Valdemarsdag har siden 1913 været en national mærkedag med salg af små dannebrogsflag, der siden har finansieret foreningen Danmarks-Samfundets uddeling af faner og flag til andre foreninger

Indtil 1948 var dagen en skolefridag, hvor den landet over blev markeret med valdemarsfester.

Kilde: Den Store Danske

Og at dømme ud fra beboernes ansigtsudtryk, som kan ses i videoen under her, så faldt snapsen og de ny-opgravede kartofler i god jord. I hvert fald på plejecentret, Kong Frederik IX's Hjem på Frederiksberg:

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik