Plastikfabrik ved Hårlev brænder: "Vi tager det selvfølgelig meget seriøst"

En plastikfabrik i Stevns Kommune står tirsdag morgen i flammer. Branden er dog under kontrol, melder politiet. Derfor er der heller ikke udsendt varsel til borgere i området.

En plastikfabrik ved Hårlev på Stevns står i flammer tirsdag morgen.

Det oplyser vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi, Boye Rasmussen, til TV 2 Lorry. 

Anmeldelsen om brand tikkede ind klokken 03.46, oplyser politiet.

quote Det er en fabrik, der laver noget genbrugsplastik, så det tager vi selvfølgelig meget seriøst

Boye Rasmussen, vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi

- Der får vi et opkald via 112 om, at det brænder på Industrivej ved Hårlev på Stevns. Det er en fabrik, der laver noget genbrugsplastik, så det tager vi selvfølgelig meget seriøst, siger vagtchef Boye Rasmussen til Ritzau.

Om der er tale om fabrikken Expladan Recycling, der ligger på adressen Industrivej 22 i Hårlev, ved politiet endnu ikke.

Tidligere lød meldingen, at der steg tyk røg op, som man kunne lugte. Klokken 05.25 er meldingen dog en anden fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Brandvæsen: Branden er næsten slukket

quote Der er overordnet meget begrænset røgudvikling dernede fra

Boye Rasmussen, vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi

- Nu 05.25 er branden næsten slukket og den røg, der stiger op nu, er vanddamp. Der er overordnet meget begrænset røgudvikling dernede fra, siger vagtchef Boye Rasmussen til TV 2 Lorry og tilføjer:

- Jeg ved ikke, om de (brandvæsnet, red.) er helt fædige, men vi er i hvert fald færdige dernede.

Ifølge en tidligere melding fra brandvæsnet klokken 05.15, var bygningen overtændt. Vagtchef Boye Rasmussen oplyser til TV 2 Lorry, at der kun er tale om en af bygningerne på fabrikken, og at brandvæsnet har situationen under kontrol.

Hvornår branden er helt slukket ved politiet dog ikke endnu.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik