Planer om 600 nye boliger langs motorvejen i Vallensbæk skaber stor uenighed

Står det til Borgmester i Vallensbæk Kommune Henrik Rasmussen (K) skal der bygges 600 nye boliger langs Køge Bugt Motorvejen.

Langs Køge Bugt Motorvejen i Vallensbæk ligger dækfirmaer og forladte bygninger side om side med udsigt til trafik døgnet rundt.

Men i fremtiden skal der muligvis bygges 600 nye boliger her. Det er er i hvert fald planen, hvis det står til byen borgmester.

- Projektet lever rigtig godt op til kommunens strategi, fordi man tænker grønt, fordi man placerer parkeringspladser under jorden og samtidig tænker klimaet ind og tager højde for støjsikringen, siger Henrik Rasmussen.

For nyligt kom området ved motorvejen på lokalplanen. Her går forslaget på, at boligerne skal bygges i højhuse på op til 18 etager.

Men står det til Dansk Folkeparti, kan tegningerne godt krølles sammen igen.

- Vi har et kæmpe stort støjproblem i Vallensbæk. Vi er på en af de mest befærdede steder på Køge Bugt Motorvejen, og der vil man så bygge nye boliger på 18 og 16 etager. Jeg synes, det er en helt vanvittig plan, lyder det fra medlem af kommunalbestyrelsen Kenneth Kristensen Berth.

Visualisering af de to højhuse i henholdsvis 16 og 18 etager, der i fremtiden kan ende med at ligge side om side med motorvejen i Vallensbæk. 
Visualisering af de to højhuse i henholdsvis 16 og 18 etager, der i fremtiden kan ende med at ligge side om side med motorvejen i Vallensbæk. 
Foto: Arkitema Achitects

Byggeplaner får blandet modtagelse af lokale

En splittet holdning til eventuelle nye boliger finder man ikke kun i kommunalbestyrelsen.

Også på gaden i Vallensbæk er stemningen blandet:

- Det bliver rigtig dejligt, der kommer liv dernede. Det er jo et slidt område, så jeg synes, det er rigtig godt, lyder reaktionen fra beboer i Vallensbæk Arne Petersen.

- Det er et stort problem for dem, der bor lige op og ned ad motorvejene. Fordi dækstøjen giver meget støj, siger en anden beboer Mogens Sørensen.

Støj er generelt et stort problem i Vallensbæk og på hele Vestegnen - og årsag til at fem borgmestre i denne uge, heriblandt Vallensbæks, forsøger at råbe transportmisteren op i et åbent brev.

I mandags til folkemødet om støj lød det blandt andet sådan her fra Vallensbæks borgmester.

- Jeg håber virkelig, at Folketinget vil tage det her alvorligt. For det her er ikke kun et spørgsmål om støj. Man kan også se på WHO, som siger, at folk bliver slået ihjel på grund støj.

Borgmesteren mener dog stadigvæk, at han lever op til sit ansvar om støjnedsættelse i Vallensbæk med planerne om de nye boliger ved motorvejen:

- Med en ny bygningsteknologi kan man faktisk lave en bygningsmasse ud mod motorvejen, sådan at man skærmer for de bygninger, som ligger på den anden side. Og på den måde skaber man faktisk nogle grønne stillezoner, siger Henrik Rasmussen.

Han får dog lige et råd med på vejen af kollegaen, hvis det skulle blive nødvendigt:

- Jeg synes, han skulle finde et andet projekt. Vi har ikke noget imod, at der bliver bygget erhverv på de her grunde. Men vi synes, det er en rigtig dårlig idé, at vi skal have boliger, lyder det fra Kenneth Kristensen Berth.

Selvom kommunen døjer med støj fra motorvejen i en lang række boliger tyder meget på, at et nyt højhusprojekt snart skyder til vejrs - klos op ad selvsamme motorvej

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik