Planer om ny musikfestival lagt på hylden

Det så længe ud til, at musikfestivalen Sfærens Musik i Roskilde skulle blive afløseren for Ånd- og Vidensfestivalen i 2011, men det bliver ikke til noget, da det blev besluttet at udskyde festivalen, skriver DAGBLADET Roskilde.

-Vi måtte indse, at vi ikke kunne stable festivalen på benene i tide. Det tager lang tid at booke bands, og vi arbejder kun med festivalen i fritiden. Derfor valgte vi at udskyde den, siger Claus Niller, der er formand for Sfærens Musik.

Festivalen er en blanding af koncerter og musikalske events og skulle finde sted i febuar-marts 2011. Af budgettet på 1,8 millioner koner, skulle en halv million kroner komme fra Roskilde Kommune, men det mødte politisk modstand i økonomiudvalget.

- Under den givne økonomiske situation skal man være meget omhyggelig med at bruge penge. Derfor mener jeg ikke, der er råd til en festival som Sfærens Musik, siger Carsten Wickmann (K), der sammen med Enhedslistens Christian Holtet stemte imod bevillingen til festivalen, da den var under behandling i økonomiudvalget.

Selvom der ikke kommer nogen musikfestival i 2011, håber Claus Niller, at Sfærens Musik vil se dagens lys i 2012.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik