Pizzeria hærget af brand

En brand hærgede i nat et pizzeria på Rønneberg Alle i Helsingør.

Der bliver ikke langet pizzaer over disken hos Pizza King i Helsingør i den nærmeste fremtid.

Pizzeriaet på Rønneberg Alle 172 blev natten til onsdag hærget af en brand. 

Branden var af en sådan karakter, at brandfolkene i Helsingør måtte rekvirere assistance fra brandstationen i Espergærde.

En overgang var der desuden risiko for, at branden skulle brede sig til et stråtækt hus i nærheden. Det var en mand i dette hus,  der opdagede branden i pizzeriaet, oplyser Nordsjællands Politi til TV 2 Lorry.  

Branden blev anmeldt til politiet omkring klokken 03.00.

Politiet er nu gået i gang med at undersøge sagen, og der er foreløbig intet nyt om, hvordan branden er opstået. Det oplyser Nordsjællands Politi. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik