Pinligt: Brandbil rykkede ud til imprægnerede støvler

En beboer på Liflandsgade på Amager mente at kunne lugtede noget mistænkeligt og frygtede derfor, at en ulykke var under opsejling. Forklaringen var dog temmelig uskyldig.

Københavns Brandvæsen har det seneste døgn haft 24 udrykninger.

En del af dem var blinde alarmer, lidt hjælp til Københavns Politi og en enkelt var i den mere pudsige afdeling.

En beboer på Liflandsgade på Amager mente at kunne lugtede noget mistænkeligt og frygtede derfor, at en ulykke var under opsejling.

Derfor blev brandvæsenet tilkaldt kl. 21:43 fredag aften. Men det var dog ikke et gasudslip, der forårsagede den mistænkelige lugt.

Brandinspektør Henning Jølnæs skriver i sin døgnrapport, at den stærke lugt kom fra et par vinterstøvler.

Støvlernes ejer havde nemlig valgt at imprægnere dem inde i opgangen. Brandfolkene kunne derfor berolige opgangens beboere og roligt forlade Amager igen.