Martin Geertsen fra Venstre og Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti. Foto: Thomas Lekfeldt og Mads Joakim Rimer Rasmussen - Ritzau Scanpix

Pinds afløsers ønske om udlændinge får kold skulder fra DF

Hovedstadens firmaer har brug for udenlandsk arbejdskraft, mener Martin Geertsen, der er Søren Pinds afløser i Folketinget.

Han er end ikke trådt ind i Folketinget endnu, men Søren Pinds afløser, Martin Geertsen fra Venstre, har allerede formået at tirre regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti.

Vi har mange virksomheder i hovedstadsområdet, som har behov for udenlandsk arbejdskraft for at holde produktionen i Danmark.

Martin Geertsen, Venstre

Det er sket med en melding om, at virksomhederne i hovedstaden har brug for at kunne tiltrække mere udenlandsk arbejdskraft.

- Når vi kan se, at befolkningsudviklingen i København i høj grad er drevet af indvandring og ikke af, at der flytter danskere til hovedstaden, så synes jeg altså, at det er problematisk at sige, at der er behov for mere indvandring, siger udlændingeordfører Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti. 

Læs også Pinds afløser vil sætte københavnerdagsorden i Folketinget

Behov for udenlandsk arbejdskraft  

Martin Geertsen træder ind i Folketinget, fordi han er stedfortræder for nuværende uddannelses- og forskningsminister Søren Pind fra Venstre, der forlader politik.

Og Martin Geertsen melder fra starten ud, at han vil kæmpe hovedstadens sag.

- Der er behov for en balance i Venstres folketingsgruppe i forhold til at sige tydeligt, at hovedstadens udfordringer ikke er de samme som resten af landets udfordringer, lyder det.

Martin Geertsen nævner blandt andet, at der er problemer med trængsel og derfor behov for investeringer i trafik i hovedstaden. 

- Der er også spørgsmålet om udenlandsk arbejdskraft. Det er en landsdækkende udfordring. Men

Og det er altså den melding, der får Dansk Folkeparti til at reagere.

- Man bør sige til virksomhederne, at de som minimum skal kunne dokumentere, at de har forsøgt at finde arbejdskraft i Danmark, før de får lov til at hente udenlandsk arbejdskraft, siger Martin Henriksen.

Læs også Søren Pind stopper som minister og forlader dansk politik