Pind: Flere beføjelser til Politiet

Justitsminister Søren Pind (V) er klar til at se på, om Politiet skal have flere beføjelser, når de anholder demonstranter. Det siger han til TV 2 Lorry efter weekendens voldsomme demonstrationer, hvor flere banker og ejendomsmæglere blev smadret på Nørrebro.

Justitsminister Søren Pind er nu klar til at give politiet ekstra beføjelser, når de skal foretage anholder i forbindelse med demonstrationer. I følge ham viser weekendens ballade, at det kan blive nødvendigt at stramme lovgivningen.

"I første omgang må vi se på, om politiet og anklagemyndighedens materiale og hvor vidt de kan føre den her sag. Hvis ikke det kan lede til noget og man mangler instrumenter, så er jeg villig til at søge lovgivning gennemført i Folketinget, der kan give de instrumenter," siger Søren Pind i dag til TV 2 Lorry.

Justitsministeren har på sin facebookside skrevet, at han vil stå for en historisk hård linje overfor ballademagere. Han vil ikke på nuværende tidspunkt konkretisere hvilke lovændringer, der kunne blive tale om, men formålet er klart: Politiet skal have videre rammer for, hvordan de kan agere, når de anholder demonstranter.

"Man må forstå, at der er nogle mennesker vi sender ud og må ofre liv og lemmer for at gøre noget ved det her. Det kan ikke være rigtigt at vi gang på gang kan se, at folk bare kan slippe afsted med det. Så derfor må vi se på, om de anholdelsesbeføjelser, der er er gode nok," siger Justitsministeren i dag til TV 2 Lorry.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik