Piloteleverne: Solotjek er knald eller fald for eleverne

I 6. afsnit af Piloteleverne skal tre elever bestå det frygtede solotjek. Den test i uddannelsen, hvor flest falder fra og må opgive pilotdrømmen.

En gang om året begynder et nyt hold håbefulde elever på Forsvaret Flyveskole i Karup. 23 unge med pilotdrømme fra hele landet er nået igennem nåleøjet og er blevet optaget på pilotuddannelsens elementærkursus. Men selvom det er flot overhovedet at komme ind på Danmarks nok dyreste uddannelse, er det langt fra alle, der vil bestå det fem måneder lange forløb.

I 6. afsnit af serien Piloteleverne skal de første elever ud på den hårdeste af alle tests. Solotjekket – en flyvetur, hvor eleverne skal bevise, hvad de kan. Her udskilles de bedste af de bedste.

- Eleverne her har altid haft succes med de ting, de har foretaget sig. De er gode til at spille håndbold, de er gode til at svømme, og de er gode til badminton. Alt, hvad de har kastet sig ud i, har de haft succes med. Det er den profil, som alle piloteleverne møder op med. Men det, som de møder her, det har de aldrig stiftet bekendtskab med før, fortæller elevernes instruktør med flyvenavnet GEM.

Særligt solotjekket skal vise eleverne, om de har en pilotfremtid foran sig.

- Det er ligesom en skillelinje i hele elementærkurset. Solotjekket skal bestås, og det er de meget nervøse for. De ved godt, hvad der er på spil. Det er der, hvor drømmene får lov til at fortsætte eller hvor drømmene, de slukkes, siger Flyveskolens chef med flyvenavnet HIR.

I afsnittet følger vi tre af eleverne igennem solotjekket, og som traditionen foreskriver har de andre elever gjort den såkaldte solobil klar. En ældre pyntet sag, der skal fragte de elever, der har bestået, fra landingsbanen til branddammen, hvor de får sig en hyldestdukkert. Ifølge traditionen på skolen må de beståede elever nemlig ikke røre jorden inden de kastes i branddammen.

Du kan se 6. afsnit af Piloteleverne på Lorry+ i morgen lørdag kl. 19.45 eller du kan allerede nu se afsnittet og de tidligere episoder her 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik