01:02

Pillen Thalidomid ændrede Anette Jørgensens liv.

Pille ændrede deres liv: Blev født uden arme, ben eller ører

En lille pille ændrede alt for en gruppe danskere født i årene omkring 1960.

20 børn i Danmark blev omkring 1960 født uden arme, ben eller ører, efter deres mødre havde taget en pille med stoffet Thalidomid. To af dem er Anette Jørgensen fra Søborg og Bernhard Sørensen fra Hillerød, som du kan møde i Søndagsmagasinet.

Her kan du se hele vores Søndagsmagasin.  

Thalidomid har givet ofrene misdannelser, fordi deres mødre tog pillerne, uden at kende bivirkningerne. Derfor kræver de erstatning.

Modsat flere andre lande har den danske stat aldrig taget ansvar i sagen, som er blevet kaldt den største medicinske skandale i nyere tid. Nu kræver de børn, som har levet et liv med følgerne af skandalen, en undskyldning fra staten. 

Har smerter hver dag

Bernhard Sørensens mor tog en pille med stoffetThalidomid tidligt i graviditeten, fordi hun var urolig og ikke kunne sove. Konsekvenserne fandt hun først ud af, efter han blev født. 

- Mit hoved og min brystkasse er normale, men mine arme er forkortede, og mine fingre og håndled sidder skævt. Og så har jeg to meget korte ben, hvor det ene ben går op langs siden, og det andet ben går ind under kroppen, forklarer Bernhard Sørensen fra Hillerød. 

To gange om ugen går Bernhard Sørensen til fysioterapi for at lindre smerterne som følge af hans handicap. 

Du kan møde ham her.