Piger med niqab nægtes undervisning

Det handler ikke om religion eller etnicitet, lyder det fra vicerektor på VUC i Lyngby.

Seks muslimske kvinder må fra næste år ikke møde op til undervisning på VUC i Lyngby, hvis de bærer den islamiske klædedragt niqab.

Det sker efter, at VUC Lyngby har ændret sine studie- og ordensregler, så det ikke længere er tilladt at have tildækkede øjne, næse og mund under deltagelse i undervisningen. 

- Det er resultatet af en proces, vi har haft på skolen, hvor vi konstateret, at det har givet problemer med læringen, når kvinder går med niqab, siger vicerektor Inge Voller til metroxpress.

- Undervisning foregår ved hjælp af kommunikation, og som lærer kan man bedre tjekke sin effekt, hvis man kan se, hvordan det, man siger, bliver modtaget hos eleven. Og det kan man ikke, når der er tale om en niqab, tilføjer hun.

Hun understreger dog, at pigerne fortsat godt vil kunne modtage undervisning, men at det vil komme til at foregå via e-learning.

På VUC Lyngbys egen Facebook side har sagen om de seks piger skabt stor debat. Mens flertallet bakker op om skolens beslutning, er der også en del, der finder skolens regler forkastelige.

- Føj VUC! Må vi kvinder ikke længere selv bestemme hvad tøj vi vil have på? Hvad er så acceptabelt? Mini-skørt og nedringet bluse? Så meget for religionsfrihed og en demokratisk ret til at gå i det tøj vi ønsker. Det er en ommer, skriver Anne Kirstine Gram Hovmann.

Ifølge vicerektor Inge Voller er det dog ikke et spørgsmål religion eller etnicitet.

- For mig at se, er det ikke et spørgsmål om religion eller etnicitet, men om læring, da vi er en uddannelsesinstitution. Det handler om, hvordan vi skaber den bedste læring, og det mener vi, man bedst kan, hvis man kan kommunikere frit med hinanden, siger hun til metroxpress. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik