Picassos familie skaffer 170 særlige værker til Louisiana

Louisiana fejrer 60 års jubilæum med en stor unik udstilling, der ifølge New York Times er en 'must-see'.

Gennem årene har Louisiana haft et fornemt samarbejde med Picasso-familien, og det har i dag gjort det muligt for museet at indsamle et stort udvalg af kunstnerens keramiske værker.

quote Vi fik idéen i 2011, men vi har arbejdet intensivt med projektet de seneste 2,5 år.  

Kirsten Degel, museumsinspektør, Louisiana

- Det er en rigtig stor udstilling. Det er ikke bare keramiske værker, men det er de originale og unikke keramiske værker. Det er en rigtig stor opgave at låne dem. Fordi de er utrolig sarte, så det er ikke noget, man bare får lov til, siger Kirsten Degel, der er museumsinspektør hos kunstmuseet Louisiana. 

Ifølge kunsmuseet Louisiana er det den første store præsentation af Picassos keramiske arbejde i hele Skandinavien.

- Der har aldrig før været en lignende udstilling i den størrelse, siger Kirsen Degel til TV 2 Lorry. 

Udstilling har været længe undervejs

Værkerne er fra perioden 1947-1964, og de er samlet fra Picasso-museerne i henholdvsis Paris, Antibes og Barcelona. 

- Der var et stort forarbejde, der skulle tages inden da. Vi fik idéen i 2011, men vi har arbejdet intensivt med projektet de seneste 2,5 år, forklarer museumsinspektøren.

Faktisk nskal man helt tilbage til 1999 i New York eller London for at finde en lige så stor udstilling, man kan sammenligne den nuværende udstilling med.

Du kan høre Picassos eget barnebarn, Bernard Ruiz Picasso, fortælle om værkerne her. 

New York Times: Det er et "Must see"

Museumsinspektøren forklarer. at mange af værkerne har været familieejede. Men Picasso-familien har været meget generøse og lånt flere værker til Louisiana Museet. 

quote Der har aldrig før været en ligenden udstilling i den størrelse.

Kirsten Degel, museumsinspektør, Louisiana

- Det er 160 værker, som dækker hele den periode af de sidste 25 år af Picassos liv. Man kan opleve alle facetter. både motiver og former og alle de inspirationskilder, han har arbejdet med. Der er både værker, hvor det handler om at male og dekorere en flade, og så er der andre, der handler mere om formen. Der er så mange facetter og en mangfoldighed i udtryk. 

- Det er en fantastisk oplevelse. Det er fortællende, der er farver, og der bliver arbejdet med forskellige udtryk. Det er en fryd for øjet at gå rundt og se denne udstilling. 

Dørene for udstillingen blev åbnet den første februar, og de unikke værker kan opleves frem til maj-måned. 

Louisana er et dansk museum for moderne kunst med adresse i Humlebæk. 

 
 
Foto: Ritzau Scanpix

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik