Peter Rosenmeier er ny verdensmester i parabordtennis

Det er karrierens anden VM-titel for Peter Rosenmeier, der også er paralympisk mester fra Rio 2016.

I en nervepirrende og taktisk kamp, hvor Peter Rosenmeier (klasse 6) flere gange måtte kæmpe sig tilbage, lykkedes det den 33-årige dansker at detronisere spanieren Alvaro Valera og vinde 3-0 ved VM i parabordtennis lørddag eftermiddag .

- Det er jo fantastisk. Det har været en sindssyg dag. Det er vildt lækkert. Det taktiske oplæg fungerer bare sindssygt godt. Det var måske ikke nogen seværdig kamp, men det er bare så forbasket vigtigt, at han ikke får lov til at styre spillet. Det er vildt fedt, at det lykkedes, siger Peter Rosenmeier i en pressemeddelelse.

Stadig helt på toppen

Resultatet er en understregning af, at Peter Rosenmeier stadig er helt på toppen på trods af sidste års skuffende kvartfinale-exit ved EM.

- VM-titlen betyder rigtig meget for mig. Jeg har ét altoverskyggende mål, og det er at være verdensmester, paralympisk mester og europamester på én gang. Nu har jeg PL og VM, og forhåbentlig kan jeg fuldføre hattricket til EM næste år, lyder det fra Rosenmeier.

Det danske hold rejser hjem fra Slovenien søndag, og det er med to medaljer i bagagen, da Sophie Walløe tidligere lørdag sikrede sig sin første VM-medalje ved at vinde sølv i damernes klasse 10.

TV 2 Lorry lavede et portrækt af den danske eliteatlet tilbage i foråret 2016. Her kan du møde ham i vores Søndagsmagasin. 

Selvom man er svært handicappet kan man godt skabe sig et liv med masser af succes og sejre. Mød Peter Rosenmeier som gerne vil være et forbillede for andre handicappede.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik