Billede fra 2003 af Peter Madsen, der sejler rundt i Christianshavns Kanal i sin egen ubåd UC3 Nautilus. Foto: Stine Larsen, Scanpix

13:00

Peter Madsen i Søndagsmagasinet, marts 2016.

1 af 2

Peter Madsen taler ud om seksuelle lyster

Anklagemyndigheden var særligt interesseret i Peter Madsens seksuelle lyster ved dagens retsmøde.

Politiet er i forbindelse med deres efterforskning af Kim Wals død særligt interesseret i at få afdækket Peter Madsens seksuelle lyster. 

Det kom frem under dagens retsmøde ved Københavns Byret, hvor Peter Madsens seksuelle præferencer var oppe at vende.

Madsen erkendte, at han og konen lever i et åbent forhold, og at han har haft berøring med det sadomasochistiske miljø.

Læs også Peter Madsens forklaring i retten: Sådan døde Kim Wall

Under retsmødet spurgte politiets anklager Jakob Buch-Jepsen blandt andet ind til, om Peter Madsen tidligere havde dyrket sex ombord på Nautilus.

- Har du før haft samleje med kvinder i Nautilus?, spurgte anklager Jakob Buch-Jepsen, hvortil Peter Madsen svarede, at han ved enkelt lejlighed havde gjort det med sin hustru.

- Ikke med ubåden sejlende, men jeg har brugt den som husbåd i en periode, og der har jeg, svarede Peter Madsen.

Læs også LIVEBLOG: Se alle detaljer fra tirsdagens retsmøde

Anklageren spurgte herefter ind til, om Peter Madsen stadig kommer i et S/M-miljø (sadomasochisme, red.). Men ifølge Peter Madsen er det ikke noget, han har dyrket så meget det seneste år.

Anklager Jesper Buch-Jepsen gik efterfølgende skridtet videre og spurgte Peter Madsen, om han havde en særlig seksuel lyst op til den 10. august, som var den dag, da Kim Wall døde. Men det benægtede Peter Madsen. 

Læs også Anklagemyndigheden kræver Peter Madsen mentalundersøgt

Der blev bagefter spurgt ind til, om han har dyrket kvælningssex. Men ifølge Peter Madsen er det tætteste, han er kommet på den form for sex, at han engang han har talt med en partner om at holde vejret. 

Han tilføjede efterfølgende, at han er til høje hæle og rød læbestift.

Du kan se Peter Madsen i Søndagsmagasinet fra marts 2016 her: 

13:00 Luk video