Peter får hjælp af sin nabo igen og igen: Nu vinder han rejse

Vinderen af Nominér Din Nabo er fundet.

Sommeren igennem har I haft mulighed for at nominere en fantastisk nabo. I har sendt videoer ind og fortalt, hvorfor netop jeres nabo, er regionens bedste. 

Og tusind tak for dem. 

Brugerne stemte på kandidaterne, og fire nomineringer kom i finalen. Dem har I stemt på, og vinderen af årets konkurrence er Peter Lykke Bertelsen fra Hundested.

Han vinder en rejse for to med oplevelser til La Palma til en værdi af 20.000 kroner med Bravo Tours og et Canon-kamera. 

Tillykke! 

Jørgen hjælper med alt

Peter Lykke Bertelsen nominerede sin genbo Jørgen til regionens bedste nabo. 

I den indsendte video forklarer han, hvorfor netop Jørgen fortjener titlen. 

Siden Jørgen flyttede til Hundested for 17-18 år siden, har han været utrolig hjælpsom, fortæller Peter Lykke Bertelsen.

Da Peter havde dårligt knæ i vinter, kom Jørgen forbi hver dag i en hel måned og gik tur med hunden. Og det helt uden at blive spurgt, og selvom hans kone samtidig lå syg på hospitalet.

Jørgen hjælper i det hele taget med lidt af hvert.

Han sørger for at villavejen bliver repareret, har hjulpet med at kløve brænde, og samlede Peters nyindkøbte gasgrill, mens familien var på ferie.

- Alt i alt er Jørgen en utrolig hjælpsom fyr, opsummerer Peter Lykke Bertelsen. 

Se alle de indsendte videoer her.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik