Peter Beier sagsøgt af samarbejdspartner

Den kendte chokoladefabrikant Peter Beier fra Gurre bliver nu sagsøgt i Sø- og Handelsretten for kontraktbrud af en mangeårig samarbejdspartner for over en halv million kroner.

Chokoladefabrikanten Peter Beier, der
driver sin virksomhed fra Ørsholt Gods ved idylliske Gurre Sø,
er endnu engang blevet part i en juridisk strid. Det seneste
stykke tid har producenten af noget af landets mest eksklusive
chokolade ligget i strid med kommune, Naturfredningsforeningen
og Naturklagenævnet, som han nyligt har sagsøgt.Nu kan
Frederiksborg Amts Avis imidlertid afsløre, at en mangeårig
samarbejdspartner i Sverige har anlagt en voldgiftssag mod Peter
Beier ved Sø- og Handelsretten i København, hvor kravet lyder på
en erstatning i størrelsesordenen 600.000 danske kroner, og
årsagen til kravet er kontraktbrud.Bag sagsanlægget står
ægteparret Stefan Melin og Kirsten Juul, som fra 2003 til
efteråret 2007 drev en selvstændig Peter Beier butik i Halmstad.
Parret mener, at det blev udsat for kontraktbrud fra Peter
Beiers side, da det ikke fik de 10 procents rabat i indkøbspris,
som kontrakten ellers foreskrev.Peter Beiers advokat, Charlotte
Castenschiold, fortæller, at hun på vegne af sin klient har
nedlagt påstand om frifindelse i sagen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik