PET vurderer sikkerhedsrisiko ved kongelig opera

Det Kgl. Teater frygter at 113 år gammel bibeldrama med mellemøstlig tema, kan udgøre en sikkerhedsrisiko for publikum og ansatte. Teatret er langt fra det eneste, der frygter for negative konsekvenser i valget af kunst.

Der er gået hele 113 år, siden Carl Nielsens opera 'Saul og David' første gang blev opført på Det Kgl. Teater. Bibeldramaet om krig, magtbegær og uforsonlighed er gennem årene blevet modtaget med heftige klapsalver, men aldrig blodsudgydelser.

Op til premieren på nyopførelsen forrige fredag valgte Det Kgl. Teaters ledelse imidlertid at kontakte den danske efterretningstjeneste PET for at få deres vurdering af, om operaen kunne udgøre en sikkerhedsrisiko for ansatte og publikum. Det bekræfter teatrets direktør Morten Hesseldahl over for Politiken mandag.

- I nyopsætningen er en mellemøstlig tematik til stede. Med den sensitivitet, som vi ser nu, skal der ikke meget til, før man får hidset en stemning op, og derfor vurderede vi, at det var bedst at lade PET vurdere sikkerhedsrisikoen, siger Hesseldahl til Politiken.

Efterretningstjenesten læste ifølge teaterdirektøren stykkets libretto og så fotos af scenografien, og efterretningstjenestens vurdering var, at der ikke var en særlig risiko forbundet med den moderne iscenesættelse af operaen.

Det Kgl. Teater er ikke ene om at have kontaktet PET op til en premiere for at bede om en sikkerhedsvurdering. Det samme gjorde CaféTeatret i forbindelse med Christian Lollikes stykke 'Manifest' om Anders Breivik og Teatret Mungo Park Kolding i forbindelse med 'Yahya Hassans Digte' i oktober 2014.

»Lige på det tidspunkt var der usikkerhed om, hvad digteren ville blive taget til indtægt for, og om digtsamlingen ville afstedkomme voldsomme reaktioner. Det var kort tid efter, at Yahya Hassan havde fået livvagter, og ikke længe før at han blev slået ned.

Jeg henvendte mig til politiet, og i den forbindelse havde jeg en samtale med PET. De vurderede, at vores sikkerhed var i orden«, fortæller teaterchef Lasse Bo Handberg til Politiken.

I nyopsætningen af operaen 'Saul og David' har den britiske instruktør David Pountney bevidst valgt at løfte handlingen frem til nyere tid, så konflikten ikke udspiller sig mellem filistrene og jøderne i oldtiden, men mellem jøder og palæstinensere i samtiden.

Det har han gjort, uden at det dog, ifølge Politikens anmelder Thomas Michelsen, står helt klart i nyopsætningen, hvem der er hvem. Når der viftes med et flag, er det således et i blåt, grønt og sort, der ikke findes i virkeligheden.

Når Det Kgl. Teater valgte at kontakte PET, var det udelukkende, fordi operaen foregår i Mellemøsten, forklarer Morten Hesseldahl til Politiken.

I PET oplyser man, at efterretningstjenesten tager henvendelser fra kulturinstitutioner alvorligt og går i dialog, når det er ønsket.

Men en statistik over antallet af henvendelser fra kulturpersoner og kulturinstitutioner findes i


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik