PET får større rolle i hadforbrydelser

Fremover er det en sag for Politiets Efterretningstjeneste, PET, når en jøde bliver chikaneret på grund af sin tro, en ung mand bliver overfaldet, fordi han er homoseksuel, eller en borger forulempes på grund af sine politiske holdninger. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Ved årsskiftet udvidede PET politikredsenes indberetningspligt. Tidligere har de kun skullet indberette kriminelle handlinger, som de vurderede havde baggrund i racisme eller religion, men fremover er det alle ekstremistiske kriminelle handlinger, der skal indberettes. Det skal ske, hvis det lokale politi vurderer, at handlingen vedrører race, hudfarve, nationalitet, etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering.Det er fortsat politikredsene, der skal efterforske den enkelte forbrydelse, og PET vil bruge indberetningerne til at finde ud af, om der er tegn på mere organiserede og systematiske kriminelle handlinger, der udspringer i ekstreme holdninger til andre grupper i samfundet.Hos Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske er man glad for initiativet.- Det er vigtigt, at vi får et korrekt billede af situationen omkring hadforbrydelser, og der kan PET's initiativ være med til at skabe mere viden, siger foreningens retspolitiske talsmand, Søren Laursen, der dog understreger, at det kun er en mindre del af overfald og chikane på homoseksuelle, som bliver politianmeldt.På Institut for Menneskerettigheder er projektleder Cecilia Decara ved at lave en udredning af såkaldte hadforbrydelser i Danmark, og hun mener, det er vigtigt, at såvel minoriteterne som politiet bliver bevidste om at anmelde og registrere et overfald som et hadoverfald, hvis der er tale om det, idet elementet af ekstremisme er en strafskærpende omstændighed.- Det er godt, at der nu bliver samlet viden om flere hadforbrydelser hos PET, men initiativet kan ikke stå alene. I Sverige har de 3000 anmeldelser om hadforbrydelser om året, i Danmark har vi under 100. Vi har slet ikke en kultur for at se på forbrydelser som begrundet i had eller ekstreme holdninger, siger Cecilia Decara.Politiets Efterretningstjeneste vil ikke sige noget om antallet af henvendelser og arten heraf, før året er omme, men i går kom det frem, at Nordsjællands Politi har sendt en sag videre til PET. Det drejer sig om en jødisk kvinde, der er gået til politiet, fordi hun har modtaget trusler på det sociale fællesskab Facebook angiveligt af en 17-årig dreng med palæstinensisk baggrund. Truslerne havde tilsyneladende religiøs karakter og var begrundet i krigen i Gaza.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik