PET aflyser unges sprængstofshow

Kampen mod terror har nået nye højder. Politiets Efterretningstjeneste har forbudt et populært sprængstof-foredrag for unge, oplyser P4 København.

Det er Ungdommens Naturvidenskabelige Forening - UNF - i
København, som i mange år har vist unge
naturvidenskabsinteresserede, hvordan sprængstoffer fungerer, og
hvordan man skal håndtere dem.
Men i år har PET presset arrangørerne til at aflyse
foredraget, der skulle have fundet sted på DTU i Lyngby den 4.
december.
Argumentet var, ifølge UNF, at det kan friste svage sjæle at
se hvordan ting bliver sprængt i luften.
Ifølge P4 Københavns oplysninger truede PET også med at
kontakte UNFs sponsorer, firmaer som Siemens og Lundbeck, hvis
ikke foredraget blev aflyst.
Det ryster formanden for UNF, Rune Thode Nielsen:
- Vi har lavet de her aktiviteter siden 1944, hvor vi prøver
at vise naturvidenskaben fra en spændende synsvinkel for de
unge. Som udgangspunkt vurderer vi ikke, at der har været en
terrortrussel som følge af vores foredrag, siger Rune Thode
Nielsen.
UNF fastholder, at alle oplysninger om sprængstof i foredraget
kan findes i den første lærebog, de studerende får udleveret på
kemistudiet.
Til det populære - men nu aflyste - sprængstofshow må unge
under 15 år kun komme ind, hvis de har en voksen med.
PET siger til P4 København, at de konsekvent ikke udtaler sig
om årsagerne til deres afgørelser.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik