Perspektiv - Bløde tekstiler var fortidens hårde valuta

I oldtiden var tekstiler værdigenstande, som blev handlet som guld og andre metaller. Hør i programmet Perspektiv, hvad forskning i gamle mørnede stoffer fortæller os om vores fortid.

Nærstudier af et af Danmarks nationalklenodier, Egtvedpigen, har vist, at hun bar uld, som var kartet og lavet til tøj langt fra Danmark. Uldtøj og tekstiler blev nemlig dengang handlet over mange tusinde kilometer. Og man handlede også med de mennesker, der kunne forarbejde de værdifulde tekstilerne, som tog enormt langt tid og mange hænder at producere. 

28:23

Mød professor Marie Louise Nosch og lektor og arkæolog Eva Andersson Strand, begge fra Center for Tekstilforskning på Københavns Universitet i Perspektiv om tøj og tekstiler.

Luk video

- Vi kan fx se, at det tog godt fire år at fremstille et sejl til et krigsskib i den antikke athenske flåde. Det er lige så lang tid, som det tog at fremstille selve skibet, men det er måske ikke så mærkeligt, når man tænker på, at der skulle bruges 200.000 meter garn til et sejl! Det viser, hvor ressourcekrævende og tungt et arbejde, det har været. Og at det har været ekstremt vigtigt for samfundet at have en stabil tilførsel af de materialer, man brugte til produktionen – og at have mennesker med den rigtige håndværksmæssige kunnen, fortæller professor og historiker Marie Louise Nosch. 

Læs også Perspektiv: Mayaindianere og dansk Indiana Jones

Tøj var storindustri i vikingetiden

Sammen med arkæolog og leder af Center for Tekstilforskning på Københavns Universitet, Eva Andersson Strand, fortæller Marie Louise Nosch i denne udgave af Perspektiv, hvordan de med deres forskellige faglige baggrunde har kunnet hjælpe hinanden med at blive klogere på tekstilernes rolle i datidens samfund i Norden og Middelhavsområdet.  

Læs også Perspektiv – Det vidste du ikke om islam!

- Som arkæolog med speciale i jernalderen og vikingetiden, hvor vi har masser af velbevarede tekstiler og redskaber, men ingen tekster om tekstilproduktionen, har det været utrolig spændende at blive klogere på de mange skriftlige kilder om tekstilproduktion, der findes i Middelhavsområdet. For der kan man jo virkelig se, hvor stor en industri, det har været. Og det betyder, at jeg tør være lidt mere modig, når jeg skal fortolke mit eget nordiske materiale, forklarer Eva Andersson Strand. 

Læs også Perspektiv – Fatter du ikke, hvad jeg siger? Om sprogpsykologi

Oldtiden skal hjælpe nutidens flygtningekvinder i gang

I kilder fra fx Mellemøsten kan man se, at man i gamle dage brugte slaver og flygtninge til at fremstille tekstiler, og det gav tekstilforskerne ideen til projektet THREAD, der er støttet af Innovationsfonden. Det handler om at give især de mange kvinder, der er kommet hertil som flygtninge, en mulighed for at få en indgang til arbejdsmarkedet gennem deres viden om og kunnen med tekstiler: 

- I projektet tager danske virksomheder, som er specialiseret i mode og tekstil, flygtningekvinder i praktik og introducerer dem til det danske arbejdsmarked. Samtidig får de danske virksomheder tilført ny viden og kompetencer fra flygtningekvinderne inden for håndværkstraditioner, forbrugeradfærd og stil fra de arabiske lande, som udgør et voksende marked for danske virksomheder, forklarer Marie Louise Nosch.