29-årig mand død: Ulykke stoppede togdrift

Dødsulykke nær Ølby Station stoppede onsdag morgen togdriften.

Opdateret klokken 10.45...

Der kører atter toge mellem Solrød Strand station og Køge station. Det sker, efter at en dødsulykke onsdag morgen indstillede al togdrift mellem Solrød Strand station og Køge station.

- Vi er oppe at køre igen. Det har vi været siden klokken 10, men der kan stadig være forsinkelser på grund af ulykken, siger pressevagten hos DSB til TV 2 Lorry kort før klokken 11. 

Den afdøde er en 29-årig mand fra Køge, og ifølge politiet tyder alt på, at han valgte at tage sit eget liv.

Dødsulykken skete cirka 200 meter sydøst for Ølby station ved Københavnsvej. På et sted, hvor både regionallinjen og S-linjen kører side om side. 

- Vi har hunde derude for at hjælpe redningspersonalet med at finde, hvad der måtte være relevant at samle op. Så vi er i fuld gang med at få gennemsøgt området. Lige nu skal vi først tale med lokomotivføreren, fordi han desværre var vidne på første parket, sagde presseansvarlig hos Midt- og Vestsjælland, Martin Bjerregaard, tidligere onsdag til TV 2 Lorry.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik