Overfaldet af 15-20 personer: To 16-årige stukket med kniv

To 16-årige er først på aftenen blevet stukket ned i Brønshøj. Ingen af dem skulle være i livsfare.

To 16-årige drenge er tirsdag aften blevet stukket ned i Brønshøj i København. 

Knivstikkeriet skete ud for en vandpibecafé på Frederikssundsvej.

- De bliver overfaldet af en gruppe på 15-20 personer, og herunder bliver de stukket - formentlig med en kniv, siger den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi Kenneth Jensen til Ritzau.

Drengene flygter ind på vandpibecaféen, hvorfra der bliver ringet 112. Samtidig flygter overfaldsmændene i alle retninger.

Ofrene er bragt til sygehuset og skulle være uden for livsfare. Den ene er stukket i hovedet og i armhulen, mens efterforskningslederen ikke har oplysninger om, hvor den anden er ramt.

Politiet har afspærret området og mener at have fundet den kniv, der blev brugt i forbindelse med overfaldet.

Motivet kender politiet tirsdag aften ikke, men man mener umiddelbart ikke, at der er tale om et bandeopgør.

- De to forurettede er i hvert fald fuldstændig ukendte for os, siger Kenneth Jensen til Ritzau.

Knivstikkeriet skulle være sket ud for en cafe med navnet Cloud9 på Frederikssundsvej. 
Knivstikkeriet skulle være sket ud for en cafe med navnet Cloud9 på Frederikssundsvej. 
Foto: Google maps
Politiet afspærrede området ved Frederikssundvej for at få eventuelle beviser indsamlet. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik