To personer reddet ud fra brand på Frederiksberg

Rygning i sengen er muligvis årsagen til brand i lejlighed på Frederiksberg.

To personer er søndag morgen blevet reddet ud af en lejlighed på V. E. Gamborgs Vej på Frederiksberg.

Det oplyser Hovedstadens Beredskab til TV 2 Lorry.

- Det var to mennesker, vi måtte redde ud efter ild i dyne. Der var en del røgudvikling, men ilden har ikke spredt sig, siger vagthavende operationschef Stig Nordmark til TV 2 Lorry.

Det vides endnu ikke med sikkerhed, hvordan branden er opstået, men operationschefen har et kvalificeret gæt.

- Det har nok været to rygere, siger han til TV 2 Lorry. 

De to personer, der blev reddet ud, har det efter omstændinghederne godt, fortæller operationschefen.

Det har ikke været nødvendigt at evakuere de øvrige beboere i opgangen. 

Branden blev anmeldt klokken 7.19, og Hovedstadens Beredskab har omkring klokken 8 forladt stedet, mens Køåbenhavns Politi stadig er ved lejligheden. 

Branden brød ud i en lejlighed ved V. E. Gamborgs Vej 15. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik