To personer ramt af skud i hovedstadsområdet

Ved et skyderi fredag aften er to personer blevet ramt af skud i Skovlunde, der ligger i Ballerup Kommune.

Fredag aften er to personer blevet ramt af skud.

Episoden fandt sted i krydset mellem Bybjergvej og Ballerup Boulevard i Skovlunde, der ligger i Ballerup Kommune.

Det bekræfter Københavns Vestegns Politi overfor TV 2 Lorry.

Politiet er fåmælte i deres oplysninger om skyderiet, men oplyser på Twitter, at de fik anmeldelsen klokken 19.15.

To personer er ramt ved et skyderi fredag aften i Skovlunde
To personer er ramt ved et skyderi fredag aften i Skovlunde

- Det vi har bragt på Twitter er det eneste, vi melder ud nu, lyder det fra vagtchef hos Københavns Vestegns Politi, Thomas Christensen.

På Twitter skriver politiet, at de ikke har foretaget nogen anholdelser i forbindelse med skyderiet.

Derfor savner de nu vidner, som kan hjælpe dem i efterforskningen.

Eventuelle vidner kan kontakte politiet på 114.

Skyderiet er det seneste i en længere række skudepisoder i hovedstadsområdet.

Den seneste episode fandt sted tirsdag aften i Københavns Nordvestkvarter, hvor en person blev ramt.

Ifølge politiet skyderiet relateret til den interne konflikt i en bande på Nørrebro i København. Det er fortsat uvist, om fredag aftens skudepisode relaterer sig til bandekonflikten.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik