To personer er stukket med kniv lørdag aften i København

To knivstikkerier, der efterforskes som banderelaterede, har fundet sted i hovedstaden lørdag aften.

Der har været to knivstikkerier i København lørdag aften. Begge episoder kan have forbindelse til bandekonflikten. 

Den første episode er blev anmeldt 19.43, hvor en person henvendte sig på Bispebjerg Hospital.

- En 22-årig mand møder op på Bispebjerg Hospital og fortæller, at han er blevet stukket og gerne vil behandles for sine skader, siger vagtchef ved Københavns Politi Thomas Tarpgaard.

- Vi er ikke sikre på, hvor det er sket, men det er formentlig sket i de områder, der har stor interesse for os lige nu. Vi vurderer det som en del af bandekonflikten, siger vagtchefen. 

En time senere fik politiet en melding om knivstikkeri i Sydhavnen i København. Her er en 17-årig person ramt af stik. 

Politiet undersøger, om de to episoder også har forbindelse til de verserende bandeopgør i København.

Begge de to ofre er uden for livsfare. 

Senere lørdag aften blev to ramt af skud på Nørrebro. Det kan du læse mere om her

/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik