Person ramt af lastbil på motorvejen

Det sydgående spor på Køge Bugt Motorvejen lukket efter alvorlig trafikulykke.

En mand er blevet kørt på Køge Sygehus med meget alvorlige kvæstelser, efter at han lørdag er blevet påkørt af en lastbil på Køge Bugt Motorvejen.
Ulykken skete ved Greve i motorvejens sydgående spor 200 meter fra afkørsel 28, og politiet måtte lørdag formiddag lukke sporet og dirigere trafikken udenom, mens der blev ryddet op efter ulykken.
Manden var stået ud af sin bil, da han blev ramt af lastbilen.
- Der er formentlig tale om en mand, der er kørt i stå, og som steg ud af sin bil og trådte ud på kørebanen, siger vagtchef John Jensen, Midt- og Vestsjællands Politi.
Manden er kørt til Køge Sygehus med meget svære kvæstelser, og hans tilstand betegnes som yderst kritisk.
Politiet har endnu ikke oplysninger om mandens identitet.
Omstændighederne omkring ulykken skal nu undersøges af en bilinspektør.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik