Person påkørt: DSB varsler forsinkelser

DSB varsler forsinkelser resten af fredagen efter en personpåkørsel ved Ringsted Station.

Togdriften mellem Roskilde og Odense er fredag eftermiddag blevet indstillet, oplyser DSB.

Politi og redningsmandskab arbejder ved Ringsted Station, hvor en person er blevet påkørt af toget.

Det påvirker ifølge DSB InterCity- og InterCityLyn-togene, som ikke kan komme igennem Ringsted. DSB oplyser, at der ikke vil blive indsat togbusser på strækningen.

Regionaltogene, som kører mellem København og Nykøbing F, bliver ifølge DSB forsinkede, men kan godt passere forbi Ringsted Station. Regionaltog til og fra Ringsted kan ifølge DSB komme ind på stationen og vende.

Hos Midt- og Vestsjællands Politi oplyser vagtchefen, at påkørslen skete klokken 15.56 fredag, da en person blev påkørt af et gennemkørende tog.

DSB oplyser, at der kan forventes forsinkelser resten af fredagen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik