S-tog kørte henover mand: Slap med småskrammer

S-togtrafikken er her til eftermiddag ramt af forsinkelser efter en personpåkørsel på en togstation.

En 28-årig mand er tirsdag eftermiddag blevet påkørt af et S-tog på Ordrup Station nord for København.

Det oplyser David Borchersen, vagtchef ved Nordsjællands Politi, til TV 2 Lorry.

- Han har ligget på sporet, og så er toget kørt henover ham, har vidner fortalt os.  Heldigvis er han sluppet med livet i behold. Han fik kun overfladiske skrammer, siger David Borchersen.

Han forklarer, at der formentlig er tale om en bevidst handling fra mandens side. Den 28-årige er efterfølgende blevet kørt til psykiatrisk behandling på hospitalet.

Togtrafik ramt af forsinkelser

Politiet fik meldingen om personpåkørslen klokken 15:13.

De var allerede færdige med deres undersøgelser på stedet inden klokken 16. 

- Vi har både afhørt vidner og indhentet overvågningsbilleder, siger David Borchersen.

Efter personpåkørslen kørte der ingen tog mellem Hellerup St. og Klampenborg St. Der kørte desuden færre tog mellem på linje C mellem Ballerup St. og Hellerup St., oplyste DSB på Twitter.

DSB oplyser omkring 16:15, at der igen kører tog mellem Hellerup St. og Klampenborg St., men at der fortsat kører færre på linje C. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik