To personer sigtet efter husspektakel i fodboldspillers lejlighed

Vagtchef oplyser, at to personer vil blive fremstillet i grundlovsforhør onsdag.

En person blev natten til onsdag hentet i ambulance fra en lejlighed ved Sluseholmen, der tilhører fodboldspilleren Nicki Bille. Det bekræfter central efterforskningsleder ved Københavns Politi Bjarke Madsen. 

Onsdag valgte Københavns Politi som følge af episoden at fremstille to personer, en 23-årig kvinde og en 30-årig mand i et grundlovsforhør. Det skriver Ritzau.

 Det er ikke muligt at få oplyst, hvad de to personer er sigtet for. 

- Vi arbejder på at få udarbejdet den konkrete sigtelse, siger Aaron Newman, der er vagthavende ved Københavns Politi.

Politiet kan tidligt onsdag morgen ikke oplyse noget om, hvorvidt den tilskadekomne person er Nicki Bille. 

- Der er hentet en person i ambulance, og politiet arbejder på stedet med teknikerudstyr, og det er faktisk også, hvad jeg kan sige på nuværende tidspunkt, siger efterforskningslederen tidligt onsdag morgen til TV 2. 

Politiet efterforsker bredt

Vagtchef ved Københavns Politi, Henrik Stormer, oplyser til TV 2, at to personer er blevet anholdt ved "et voldsomt husspektakel".

- Lige nu efterforsker vi rimeligt bredt, fordi vi reelt ikke ved, om der er tale om en forbrydelse, siger Bjarke Madsen. 

Forbipasserende ved lejligheden kan konstatere, at teknikere iført dna-dragter befinder sig i lejligheden. 

Bjarke Madsen oplyser, at den tilskadekomne er uden for livsfare, men at skaderne har været behandlingskrævende. Personen er blevet kørt til Rigshospitalet, oplyser Henrik Stormer til TV 2.

Nicki Bille har spillet tre landskampe for A-landsholdet og har spillet for norske Rosenborg BK og spanske Villarreal CF. Nicki Bille er lige nu uden kontrakt, efter han for nylig blev fyret i Lyngby efter en voldssag.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik