Pengetransport udsat for røveri i København

Københavns Politi jagter mandag gerningsmændene bag et større røveri mod en pengetransport i Valby.

Et område ved Vigerslev Allé i Valby i København er blevet afspærret af politiet efter et mislykket røveri mod en pengetransport ved Grønttorvet.

Ifølge ekstrabladet.dk kørte røverne i rød Toyota Carina, som er blevet sat i brand få hundrede meter fra gerningsstedet.

Røveriet er ifølge politiet slået fejl, og gerningsmændene har ikke fået noget udbytte med sig.

- En maskeret mand henvender sig til chaufføren, men han når at lukke døren og køre af sted, fortæller den centrale vagtleder ved Københavns Politi, Flemming Kim, til bt.dk.

Ifølge Flemming Kim er der ikke blevet set våben i forbindelse med røveriet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik