Pengene fosser ind hos privathospitalerne.

De offentlige sygehuse har på få måneder brugt flere hundrede mio. kr. på at sende tusindvis af patienter til behandling på privathospitaler, selv om behandlingsgarantien har været suspenderet i en længere periode, og patienterne dermed ikke har haft krav på det.

Det fremgår af en ny opgørelse fra Danske
Regioner, der viser, at de offentlige sygehuse i første kvartal
af i år købte behandlinger for 245 mio. kr. hos
privathospitalerne.

Dermed er man på kurs mod et forbrug på
næsten samme niveau som i rekordåret 2008, hvor regionerne
brugte 1,2 mia. kr. på behandlinger på de private sygehuse,
skriver Berlingske Tidende.

»Det er et overraskende højt tal,
når man tager i betragtning, at det frie udvidede sygehusvalg
(behandlingsgarantien, red.) har været suspenderet. Pengene er
brugt på strategiske udbud af udvalgte behandlinger, hvilket har
sikret billigere priser, så langt flere patienter er blevet
behandlet.

Vi har udnyttet ressourcerne bedre, og det må alle
være tilfredse med,« siger formand for Danske Regioner Bent
Hansen (S).

Behandlingsgarantien, som har givet patienter ret
til behandling på privathospitaler. på det offentliges regning,
når ventetiderne på de offentlige sygehuse overstiger én måned,
blev suspenderet i kølvandet på den langstrakte arbejdskonflikt
på sundhedsområdet sidste forår, hvor ca. 300.000 behandlinger
blev aflyst.

Garantien, der gælder i forhold til en række
ikke-livstruende lidelser, er netop blevet genindført.
Regionerne har i den mellemliggende periode sendt et stort antal
behandlinger i udbud, hvilket har gjort det muligt at opnå
betydeligt lavere priser.

Efterfølgende har regionerne og
privathospitalerne også indgået en aftale, som generelt sænker
priserne med 17 pct., samtidig med at tidligere sundhedsminister
Lars Løkke Rasmussen (V) er blevet hårdt kritiseret af bl.a.
rigs- og statsrevisorer for at have fastsat alt for høje takster
for nogle år siden.

Fagfolk og regioner er utilfredse med
behandlingsgarantien, som anklages for at skævvride
sundhedsvæsenet og tilgodese de mindst syge på bekostning af
bl.a. ældre, medicinske patienter.

De private hospitaler har
også kritiseret regionerne for at holde patienter tilbage i
suspensions-perioden, hvilket skulle have ført til, at flere af
hospitalerne styrer mod røde tal på bundlinjen efter en række
gyldne år. Forbruget på 245 mio. kr. i det første kvartal peger
dog ikke ligefrem i den retning, ligesom der netop er afsat
ekstra 300 mio. kr. til køb af endnu flere behandlinger i år på
de private hospitaler i den netop indgåede økonomiaftale mellem
regionerne og regeringen.

»Der er måske nok blevet sendt
patienter til de private hospitaler, men indtjeningen pr.
patient har været dårligere. Vi lever af marginalerne, og så
skal der ikke så meget til, før overskud vendes til underskud.
Der er røde tal på bundlinjen i første halvår af 2009, men vi
har en klar forventning om, at der sker en forbedring i det
næste halve år,« siger formanden for sammenslutningen af
privathospitaler, Nis Alstrup.